Tak for de tilbagemeldinger jeg fik på min første blog.
Svarprocenten er bestemt meget bedre end den tilsvarende, procentvise, deltagelse der er på alle de meningsmålinger som i dag udfylder megen sendetid og spalteplads. Meningsmålinger som tillader sig at tale på danskerens vegne, og som politikere og andet godtfolk lægger til grund for deres handlinger og ikke mindst holdninger!
Det eneste man med sikkerhed kan fastslå er, at musiksmagen er varieret blandt biblioteksansatte. Vi er ikke sådan at sætte i bås – og heldigvis for det. Jeg vil tillade mig at reflektere lidt over de lister som I sendte til mig.
Som skrevet er smagen varieret, endda meget varieret indenfor den enkeltes liste. Det må være tegn på en bred musiksmag hvis man på samme liste får plads til både Rammstein og Tori Amos (hej Stine), og umiddelbart er det måske svært at finde en fællesnævner hos Kanye West og Osvald Helmuth (hej Erik) mens andre mere har en rød tråd i listen, og holder stilen med en liste kun i én genre, selvom der på det ene album er blevet plads til The San Francisco Symphony Orchestra må man sige, at stilen holdes i den mere hårdtslående, heavy, genre (hej Joan). Det er også godt at biblioteksansatte er med til at præge hitlisterne i Danmark, og lytter til det som be-finder sig her (hej Malene). Der er også en liste som indeholder plader, hvor det ville være endog meget svært at finde en eneste dårlig anmeldelse af de nævnte (hej Jan).
Det er godt at se, at der er plads til forskellige genre, og at der indenfor de forskellige genre er plads til megen forskellighed, især er det rart at se at der er plads til variation hos de ansatte, som har ansvaret for den biblioteks-tilgængelige musik (hej Sigrid).
Der er selvfølgelig også blevet plads til de rigtig ”store kanoner”, dem som alle kender og som den lidt nørdede musikfan jeg er må jeg med stolthed sige, at jeg kender til langt de fleste af de nævnte kunstnere (måske ikke altid så godt som man kunne ønske!) men alligevel må jeg give fortabt angående gruppen Watergate (hej Mette), dem må jeg se at få ”googlet”. Så blev Nik & Jay heldigvis også nævnt (hej Lene – den sved) – man, eller skulle der måske stå jeg, skal lære, ikke at forsøge at være morsom omkring andres musiksmag!
Så er der nationaliteterne på de udvalgte plader, og selv om der selvfølgelig er en meget stor overvægt af engelske og især amerikanske kunstnere er der også blevet plads til danskere (selvfølgelig), finner, svenskere, franskmænd, tyskere, italienere o.a.
Indenfor biblioteksverdenen bliver musik som regel ikke opdelt i så mange genre, men hyppigst i nogle store hovedgrupper. Man må jo nok sige, at den kategori, som be-nævnes rock har den allerstørste tilslutning på vores lister, og faktisk må man se langt efter klassisk klassisk musik, mens der er god tilslutning til klassisk rock. Country, blues, opera, hip-hop og techno har heller ikke den store plads i vore hjerter, hvorimod der er plads til mange underafdelinger af rocken bl.a. heavy metal, americana og plads til jazz, visesang, synthrock og pop.
Hvor er det dejligt med al den variation, og hvor er det dejligt med de fællesnævnere der trods alt er! Men… var der slet ingen overraskelser? Jo, måske nogle få – nogen af de helt store navne og en del anmelder-darlings manglede på listerne, bl.a. var der ingen plader nævnt med: The Rolling Stones, Abba, Kinks, Wham, Kim Larsen, Arcade Fire, John Lennon, Beach Boys, Madonna, Diana Krall, C.V. Jørgensen, Jimi Hendrix, Iron Maiden, Gnags, Paul McCartney, Lou Reed, Neil Young, Tina Dickow, Stevie Wonder, The Who, Deep Purple, Velvet Underground, Gasolin’, U2, Talking Heads, Sebastian, Roxy Music, Michael Jackson, Prince, Elvis Presley, Oasis, Nirvana, Supertramp, Clash, Barbra Streisand, Police, Sort Sol, The Smiths, Shu-Bi-Dua, Louis Armstrong, White Stripes, Pink Floyd oa. Og overraskende blev der kun plads til et album med The Beatles (hej mig selv), men mange af disse navne er måske ”boblende” lige under vores lister, og de ville måske have været med hvis andre kolleger havde sendt deres lister?
Men tak for Jeres deltagelse – det var sjovt at prøve at blogge, og det var dejligt, at nogen tog sig tid til at lave deres personlige hitlister.
Og en særlig tak til Sigrid og Pernille for chokoladen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hej Finn.
Fantastiske reflektioner :)
Du fortjener chokoladen!
Jeg henviser til youtube, hvor du kan se en video med watergate. www.youtube.com/watch?v=9RVS-h0v1bY
Hej Finn
Hvor har du dog en stor viden om musik - godt du har lidt timer i musikken, så den kan komme i spil -også i arbejdslivet.Det var rigtig sjovt at læsse dit causeri over biblioteksansattes musiksmag.
Tillykke med påskeægget !
Mange hilsner fra
Yvonne
Det er et meget flot indlæg, du har flettet sammen om vores musiksmag!
Du har bestemt fortjent dit påskeæg.
... Faktisk holder jeg også meget af opera..., men det var ikke det første der faldt mig ind.
Det jeg er allermest glad for er, at der er så mange i personalet idag, der holder af musik, hører meget musik og også mener at det er et nødvendigt biblioteks-tilbud - og at også adskillige holder af at have vagter i musikken!!! Sådan var det ikke i gamle dage, I ved de der gamle dage, hvor der kun fandtes et nødtørftigt kortkatalog.
Kære Finn,
det er en meget flot blog og et fint initiativ.
Jeg fik ikke rigtig deltaget i dit fine oplæg om "Musiksmagen". Men nu har jeg skrevet et referat om 2 opera temadage. Så ved du nok hvor det peger hen.
Det ligger på min blog.
Tillykke med påskeægget.
kh
lri
Hej Finn
Her er en dårlig anmeldelse af 69 lovesongs... (Forstå det hvem der kan)
http://www.rollingstone.com/artists/magneticfields/albums/album/181789/review/5946847/69_love_songs
Keep up the good work...
Hilsen
Jan
Send en kommentar