mandag den 31. marts 2008

Ting #7

Tak for tags!

Ting 7 er en rigtig nyttig ting, det er rart at man kan se sine bookmarks på hvilken som helst PC, som man arbejder ved. Det er ikke altid man kan huske de web-adresser, især ikke dem som har en adresse, som slet ikke har noget med indholdet at gøre!

Derudover var der ikke, lige som sidst, problemer med at få downloaded det der skulle downloades, og komme igang med "tingen"

torsdag den 27. marts 2008

Ting #6

Så nåede vi frem til Chat-afdelingen. Nok ikke den ting, som jeg vil benytte mest. Jeg synes der var for mange problemer med MSN, har stadig problemer med at få lagt kontaktadresser på. Så alt i alt må Google-Talk være at foretrække.

onsdag den 12. marts 2008

Reflektioner

Tak for de tilbagemeldinger jeg fik på min første blog.
Svarprocenten er bestemt meget bedre end den tilsvarende, procentvise, deltagelse der er på alle de meningsmålinger som i dag udfylder megen sendetid og spalteplads. Meningsmålinger som tillader sig at tale på danskerens vegne, og som politikere og andet godtfolk lægger til grund for deres handlinger og ikke mindst holdninger!

Det eneste man med sikkerhed kan fastslå er, at musiksmagen er varieret blandt biblioteksansatte. Vi er ikke sådan at sætte i bås – og heldigvis for det. Jeg vil tillade mig at reflektere lidt over de lister som I sendte til mig.

Som skrevet er smagen varieret, endda meget varieret indenfor den enkeltes liste. Det må være tegn på en bred musiksmag hvis man på samme liste får plads til både Rammstein og Tori Amos (hej Stine), og umiddelbart er det måske svært at finde en fællesnævner hos Kanye West og Osvald Helmuth (hej Erik) mens andre mere har en rød tråd i listen, og holder stilen med en liste kun i én genre, selvom der på det ene album er blevet plads til The San Francisco Symphony Orchestra må man sige, at stilen holdes i den mere hårdtslående, heavy, genre (hej Joan). Det er også godt at biblioteksansatte er med til at præge hitlisterne i Danmark, og lytter til det som be-finder sig her (hej Malene). Der er også en liste som indeholder plader, hvor det ville være endog meget svært at finde en eneste dårlig anmeldelse af de nævnte (hej Jan).
Det er godt at se, at der er plads til forskellige genre, og at der indenfor de forskellige genre er plads til megen forskellighed, især er det rart at se at der er plads til variation hos de ansatte, som har ansvaret for den biblioteks-tilgængelige musik (hej Sigrid).
Der er selvfølgelig også blevet plads til de rigtig ”store kanoner”, dem som alle kender og som den lidt nørdede musikfan jeg er må jeg med stolthed sige, at jeg kender til langt de fleste af de nævnte kunstnere (måske ikke altid så godt som man kunne ønske!) men alligevel må jeg give fortabt angående gruppen Watergate (hej Mette), dem må jeg se at få ”googlet”. Så blev Nik & Jay heldigvis også nævnt (hej Lene – den sved) – man, eller skulle der måske stå jeg, skal lære, ikke at forsøge at være morsom omkring andres musiksmag!

Så er der nationaliteterne på de udvalgte plader, og selv om der selvfølgelig er en meget stor overvægt af engelske og især amerikanske kunstnere er der også blevet plads til danskere (selvfølgelig), finner, svenskere, franskmænd, tyskere, italienere o.a.

Indenfor biblioteksverdenen bliver musik som regel ikke opdelt i så mange genre, men hyppigst i nogle store hovedgrupper. Man må jo nok sige, at den kategori, som be-nævnes rock har den allerstørste tilslutning på vores lister, og faktisk må man se langt efter klassisk klassisk musik, mens der er god tilslutning til klassisk rock. Country, blues, opera, hip-hop og techno har heller ikke den store plads i vore hjerter, hvorimod der er plads til mange underafdelinger af rocken bl.a. heavy metal, americana og plads til jazz, visesang, synthrock og pop.

Hvor er det dejligt med al den variation, og hvor er det dejligt med de fællesnævnere der trods alt er! Men… var der slet ingen overraskelser? Jo, måske nogle få – nogen af de helt store navne og en del anmelder-darlings manglede på listerne, bl.a. var der ingen plader nævnt med: The Rolling Stones, Abba, Kinks, Wham, Kim Larsen, Arcade Fire, John Lennon, Beach Boys, Madonna, Diana Krall, C.V. Jørgensen, Jimi Hendrix, Iron Maiden, Gnags, Paul McCartney, Lou Reed, Neil Young, Tina Dickow, Stevie Wonder, The Who, Deep Purple, Velvet Underground, Gasolin’, U2, Talking Heads, Sebastian, Roxy Music, Michael Jackson, Prince, Elvis Presley, Oasis, Nirvana, Supertramp, Clash, Barbra Streisand, Police, Sort Sol, The Smiths, Shu-Bi-Dua, Louis Armstrong, White Stripes, Pink Floyd oa. Og overraskende blev der kun plads til et album med The Beatles (hej mig selv), men mange af disse navne er måske ”boblende” lige under vores lister, og de ville måske have været med hvis andre kolleger havde sendt deres lister?

Men tak for Jeres deltagelse – det var sjovt at prøve at blogge, og det var dejligt, at nogen tog sig tid til at lave deres personlige hitlister.

Og en særlig tak til Sigrid og Pernille for chokoladen!

mandag den 10. marts 2008

iGoogle

Så blev det 5'eren . iGoogle har mange spændende ting at vælge imellem, og det er klar meget brugbart. Men ligesom med de andre spændende "ting" er det vist mere tiden til at bruge dem i, der mangler. Beklageligt men desværre sandt.

Overskrift.dk

Kan man dog bare indeholde al den nye information! Så fik jeg prøvet noget nyt, kom i gang med Overskrift.dk.

Så er der "kun" 19 ting tilbage!!

fredag den 7. marts 2008

RSS Reader

Så fik man igen prøvet noget nyt!

En rigtig god "net-ting", hvor man kan få alle de hotte nyheder indenfor ens egne interesseområder.

Håber at have lavet det rigtig, hvis jeg har... så var det bestemt til at finde ud af!